Undgå ødelagte fliser
Et godt diamant bor til fliser sørger for, at du kan lave huller til ophæng i fliser, uden at de knækker eller krakelerer. Den hårdføre type bor kan klare alle typer fliser og klinker og skærer præcist uden at flosse kanterne i flisen.
Hvorfor bruge diamant-bor til fliser?
Fordi det næsten altid kun er muligt at bore i fliser, når de allerede sidder på væggen – og det er superærgerligt, hvis de knækker. Det er omstændeligt og sommetider umuligt at udskifte blot én flise, så vær på den sikre side, når du vælger at bore i en flise.
Et diamant-bor til fliser er en ekstra hårdfør type bor, der er ekstra skånsom mod flisen. Boret går som smør gennem fliser og klinker af alle typer – uden at evt. maling eller kanter krakelerer… DERFOR skal du bruge diamant-bor, når du borer i fliser!
Hvilket diamant-bor skal du vælge?
Du kan få bor i alle størrelser inden for diamant-typen og til både våd- og tørskæring. Diamant-bor findes desuden til både boremaskiner og vinkelslibere.
Til boremaskinen
Du kan vælge præcis den diameter, du har brug for – 6 eller 8 mm – eller købe et komplet sæt med flere forskellige diameter-mål. For diamant-bor gælder det samme som for træ- eller metalbor til boremaskinen: Du vælger størrelse efter rawplugs, ikke efter skruen.
Det vil sige, hvis du skal have monteret en toiletrulleholder på flisevæggen i badeværelset, er det diameteren på den rawplugs, der skal holde skruen, fremfor skruens egen diameter-mål, du skal vælge bor efter.
Til vinkelsliberen
Til større huller i fliser til montering af rør eller vandhane kan du vælge diamant-bor til vinkelsliberen. De store huller kan med fordel for-bores med boremaskinen, inden du går i gang – naturligvis med et diamant-bor på boremaskinen.
Og skal du have skåret noget af dine fliser, kan du vælge diamant-klinger til både våd- og tørskæring.
More articles
Maling af lejlighed ved fraflytning: Pris og vigtige overvejelser
Et godtdiamant bor til fliser sørger for, at du kan lave huller til ophæng i fliser, uden at de knækker eller krakelerer. Den hårdføre type bor kan klare alle typer fliser og klinker og skærer præcist uden ...
Lars Pedersen
11 July 2024
Gulvafslibning i Skagen: Forny dit trægulv til dets oprindelige skønhed
Et godtdiamant bor til fliser sørger for, at du kan lave huller til ophæng i fliser, uden at de knækker eller krakelerer. Den hårdføre type bor kan klare alle typer fliser og klinker og skærer præcist uden ...
Linnea Jensen
05 July 2024