Rottebekæmpelse har længe været en ting

Når du ser sådan en rottebekæmper, der i vandtæt udstyr og sikkerhedsgrej bevæger sig ned i kloakker for at lægge moderne fælder ud eller installere nogle anordninger, så de ikke kan komme op gennem afløbene, så er det en tradition, der går langt tilbage.

Dette skal ikke være en hån mod rotter generelt, for det er bestemt muligt at have den slags tamme som kæledyr, men som udgangspunkt har rotter ikke være gode for menneskeheden og har været smittespredere gennem flere århundrede.

Det var dem, der sørgede for, at pesten blev udbredt, og vi mennesker blev syge. Desuden kan de lide at leve og formere sig i beskidte omgivelser, som vi mennesker ikke har godt af at være blandt.

Der gik dog lang tid, før man over det meste af planten nåede til den konklusion, at rotter ikke er gode for os at være blandt, selvom man måske i lokale kredse længe har bekæmpet dem – mens man holder af dem andre steder.

Vi tænker ikke på fortællingen om rottefangeren, der kunne tryllebinde disse kræ med fløjtespil og sørge for, at de vandrede i døden af sig selv. Desuden er sådan nogle rotter sejlivede. 

Vi tænker på den slags måder, hvor man har forsøgt at indfange rotter i fælder eller ligefrem jage dem, så man kunne komme væk med dem.

For selv videnskaben fandt ud af, at rotter ikke er positive for særligt meget, så kunne de stadig finde ud af at stjæle vores mad og fordærve andre ting.

Man har endda hørt skrækhistorier om gamle dage, hvor rotter ligefrem kunne finde på at forsøge at stjæle hele spædbørn, og nu om dage kan de stadig finde på at nappe i folk, der sover.

Derfor kan man nok forstå, at vi mennesker endnu ikke er holdt op med forfølge rotterne, og det skal vi heller ikke stoppe med, om det så er rottebekæmpelse i Silkeborg eller i Rom!