Leje af skurvogn og returnering, som var det ens egen

Der er hovedsageligt to slags mennesker, når det kommer til med at låne og leje ting af andre mennesker:

– Man afleverer og behandler det, som var det ens eget.
– Tingene bliver udkørt, tværet i bund og afleveret, uden det er gjort rent.

Det er mærkeligt, at mennesker kan være så forskellige, men det kan være noget med, hvordan man er opdraget, eller at man bare ikke tager hensyn til andre og deres ting, som man burde gøre.

Nu kan man jo så også mene, at der er forskel på, om man låner noget af ens nabo, eller hvis man betaler for at leje noget, som i dette eksempel er en skurvogn.

Hvis man har penge nok, så kalkulerer man måske med, at man ikke får et eventuelt depositum igen, hvor man vader rundt og behandler denne skurvogn, som hvis den alligevel skulle smides ud.

Og man har måske for sig selv allerede taget den beslutning, inden man lejede den, og det var ikke noget, man kom i tanke om at gøre undervejs.

For man skal bruge den til groft arbejde, og man gider ikke konstant rende rundt og gøre rent.

Man kommer måske også til at støde ind i nogle kanter, laver enkelte huller hist og pist, ødelægge en eventuelt vinduesliste, slå ting løst og lave ridser i gulvet med videre, men man tænker ikke videre over det.

Inderst inde ved man godt, at det ikke ville være sådan, man ville behandle tingene, hvis det var ens egne, eller hvis man lånte det af en god ven, men nu er det et firma, som man ikke har noget forhold til.

For det første ender man næppe i kridthuset, hvis man afleverer nogle ting på den måde, og dernæst er det bare god karma at behandle andres ting pænt – også selvom man føler sig berettiget til at gøre med det, som man lyster.