Hvilken regnmåler passer til din have?

11 February 2021 Sara Mortensen

editorial

En regnmåler kan bringe mange gode ting med sig. Der findes mange forskellige slags regnmålere i dag, så hvilken en passer til netop din have?

Hvis du har en have fyldt med smukke blomster eller lækre krydderurter, som du kæmper for at holde liv i, så er en regnmåler en god hjælp til dette. Med en regnmåler kan du få et tæt på præcist billede af vandmængden i din have. 

Du kan nemt gå ud i haven og aflæse regnmåleren, og ud fra dette vurdere hvor meget vand din have skal have i forhold til dagen eller ugen før. Det kan være svært at holde en have smuk og frisk, når vejret er så omskifteligt, som det er her i Danmark. 

Find en regnmåler, du kan smile af hver dag

Når du skal finde den regnmåler, som skal stå placeret midt i din have, så er der mange at vælge imellem. Der findes regnmålere med mange forskellige slags dyr og motiver på toppen. Vil du have en sjov regnmåler eller en mere diskret regnmåler?

Nogle vælger en regnmåler med et sjovt dyr på toppen, fordi det giver et smil på læben – og så tilføjer det lidt ekstra humor og glæde til en måske simpel have. 

Andre går efter det mere rustikke og gamle design, som passer perfekt ind i efterårets varme farver. For nogle betyder det meget, at den ikke larmer for meget midt i haven. Den skal trods alt placeres meget centreret. 

Din regnmåler kan vække en gemt interesse

Mange oplever faktisk en slags hobby og stigende interesse, når de køber en regnmåler. De opdager nemlig hvor spændende det egentlig kan være, at følge med i nedbøren. 

Man kan blive helt bidt af, at følge med i hvor meget vand, der er faldet over en bestemt periode. Det er også en ting, som børnebørn og børn vil blive draget af. Næste gang de kommer på besøg, så må de jo bare ud og se, hvor meget vand, der er faldet siden sidst!

More articles