Hvor langt kan man se med teleskoper?

21 November 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Teleskoper har gennem tiden gjort, at vi har fået sat vores verdenssystem i orden og opdaget universet omkring os, hvilket har gjort os klogere på os selv.

Det er alt lige fra, at vi har fundet ud af, at jorden kredser om solen og ikke omvendt, og hvordan planternes baner er i forhold til hinanden – og helt til den mere uortodokse “videnskab”, hvor man kan sige noget om mennesker ud fra deres stjernetegn, hvis man tror på den slags.

Selv de gamle videnskabsmænd vidste, at der var en sammenhæng i vores galakses måde at bevæge sig på, da stjernerne satte sig i orden på bestemte tidspunkter om året, og det har blandt andet gjort, at man har bygget templer og videre derefter.

Ja, selv hele religioner er opstået på baggrund af, hvordan vi tolker stjernerne!

Dengang var det dog begrænset, hvor langt op i himmelen man kunne se, og man skulle ikke – som det gælder i dag – kigge direkte på solen, men om natten var deres bedre muligheder for at spotte de små prikker på himmelen med teleskoper.

De første af sin slags var dog mere forlængede kikkerter, som man kunne kigge langt med, men det var svært at skelne, hvad man så, og nu om dage må man også bruge hobby-teleskoper til at kigge efter ting, som allerede er beskrevet, ellers kan man ikke være sikker på, hvad man har fået øje på.

Selvom det da sker, at hobby-folkene med deres stjernekikkerter opdager nye ting.

Men ellers skal man til observatorier højt oppe for at finde nogle teleskoper, der virkelig kan kigge langt ud i himmelrummet.

De fleste ting er dog opdaget, så man kigger mere efter forandringer og forsøger at regne ud, hvordan fremtiden kommer til at se ud på samme måde, som når man forsøger at lave en vejrudsigt.

More articles