Fire ting der kan redde dine bananer

14 March 2019 admin

editorial

1

Der er muligvis en enkelt kur mod Panama-sygen. Britiske forskere har netop opdaget en sort, som er modstandsdygtig over for svampen.

Men den findes kun på Madagascar. Og kun i naturen. Og så er den truet. Faktisk er der kun fem planter tilbage.

Spørgsmålet er, om forskerne kan nå at pille de modstandsdygtige gener ud og få dem bakset over i en Cavendish, før de forsvinder.

2

Den variant af Panama-sygen, som truer bananen lige nu, blev opdaget i Asien i 1990erne. Den har spredt sig til både Australien, Mellemøsten og dele af Afrika. Men indtil videre er den endnu ikke nået til Sydamerika, hvor de fleste Cavendish-bananer dyrkes.

Så du kan krydse fingre og håbe på, at den aldrig kommer derover.

Det er der nu ret dårlige erfaringer med. For eksempel fra 1970erne, hvor en svamp krydsede Atlanterhavet fra Afrika til Sydamerika, hvor den udryddede stort set alle kaffeplanter.

3

Det er ikke første gang, at Panamasygen har udryddet en banan. Indtil 1950erne var der også kun en enkelt sort, der dominerede hele verdensmarkedet. Den hed Gros Michel. Eller Big Mike på engelsk.

Men det stoppede i 50erne, da bananplantagerne blev ramt af Panamasyge. Nedturen var brat. I 1960erne var den stort set forsvundet.

Producenterne fandt dog en erstatning. Den hed Cavendish.

Nu er det så den, der er truet. Men denne gang er problemet, at der ikke umiddelbart er en anden sort, som kan erstatte den.

4

Og så alligevel. Den globale eksport af bananer er på mere end 100 milliarder kroner, og derfor er der også penge i at finde en løsning på problemet.

Flere mener, at de har fundet svaret på den visne Cavendish. Blandt andre arbejder britiske Tropic Biosciences på at udvikle en genteknik, der kan gøre Cavendish resistent over for Panamasygen. Det samme gør biotekfirmaer i for eksempel Australien, Israel og Ecuador.

Andre arbejder på at udvikle helt nye bananer. For eksempel i Japan, hvor D&T Farm har lavet en banan, der kan dyrkes i klimaer ned til frysepunktet, og dermed kan man kraftigt udvide de områder, hvor bananer kan dyrkes. Plus – man kan også spise skrællen på den japanske banan.

 

Så få lavet kage i dag.

More articles